Miktan ApS bruger mange forskellige materialer til produkterne. Af disse kan nævnes bambus, gummitræ, birketræ, kork og mange andre. Især bambus skiller sig ud, da denne har nogle meget specielle og unikke egenskaber. Nedenfor kan læses information om bambus.


BAMBUS:

Bambus bliver kaldt materialet af det 21 århundrede. Begrundelsen er at den er hurtigvoksende, dyrkes uden bekæmpelsesmidler og har utallige anvendelses muligheder.


Bambus er en græssort med mere end 1000 forskellige typer verden over, den vokser mest i fugtige områder i Østasien. De eneste steder hvor bambus ikke findes er Europa, Syd og Nord polerne.


Bambus er utroligt hurtigt voksende med op til 100 cm om dagen, dermed kan den allerede høstes efter 3-5 år i højder omkring 50 fod ( Ca. 11 meter ). De største bambus bliver ca. 40 m høje og 40 cm tykke.
Sammenlignet med mange træer kan dette tage 10-50 år før de kan fældes.

Bambus vokser helt naturligt uden brug af pesticider eller vækstfremmede stoffer og er 100 % biologisk nedbrydelig.

Efter bambus er høstet, begynder den at vokse igen fra de samme rødder og gør derfor beplantning unødvendigt.

Bambus produktet er utroligt hårdt og let, hvilket gør bambus det perfekte materiale til køkkenudstyr såsom skærebrædder, serveringsbakker, skåle og salt og peber kværne.

Bambus er ca. 16 % hårdere end de fleste andre træsorter og derfor er bambus et af de stærkeste byggematerialer i verden.

Bambussen er god for miljøet. En hektar bambus fjerner 12 tons kuldioxid ( CO2 ) fra luften og producerer 35% mere ilt end samme antal træer.

Bambus er meget alsidig, da den kan og bliver brugt til at lave alt lige fra mad, vin, gulve, musikinstrumenter, køkkenartikler og beklædning.

Den bambus vi hos Miktan ApS bruger kaldes "Moso" bambus. Det er den hurtigst voksende plante i verden. Skovhugningen af Moso bambus påvirker ikke den udryddelsestruede panda fordi pandaen lever af en anden type bambus.

Tøj af bambus er utrolig blødt og behageligt mod kroppen som silke. Den er antistatisk da tøjet er lavet af naturlige fibre. Tøjet sidder derfor perfekt tæt uden at klistre til kroppen.Tøjet føles varmt i kolde dage og køler i de varme.

Bambus fibre absorber fugten fra kroppen 3-4 gange hurtigere end bomuld, derfor føles tøjet tørt også på en meget varm dag. Bambus fibre har antibakterielle egenskaber og er derfor et perfekt materiale til f.eks. sokker og sportstøj, da den er lugt hæmmende.